Hjemsted
De to børnehaveklasser har lokaler i Trappehuset tæt
på legeplads, boldbane og grønne arealer. Om
eftermiddagen kan eleverne fortsætte i SFO, som for
deres vedkommende har til huse i de samme lokaler som børnehaveklasserne.
Klassekvotienten i børnehaveklassen er 20 elever.
Børnehaveklasseledere
Skolens to børnehaveklasseledere er henholdsvis Anette
H. Graversen og Karin
Bildstrup.
Informationsaften
I oktober måned inviteres alle forældre til kommende
børnehaveklassebørn til en informationsaften
om skolen, børnehaveklassen og SFO.
Indmeldelse
Den endelige indmeldelse til optagelse foregår i december
året før skolestart i august måned. Mens
forældrene skriver deres barn/børn ind, hygger
børnene sig i klasselokalerne sammen med børnehaveklasselederne.
Besøgsdag
I april måned har de kommende elever mulighed for at
besøge skolen og være i børnehaveklassen
en formiddag.
Forældremøde i april
I april måned inviteres alle forældre til kommende
børnehaveklassebørn til et forældremøde
på skolen.
Fælles eftermiddag
I juni måned mødes vi til en eftermiddag for
kommende elever og deres forældre.
Første skoledag finder sted i august måned -
dagen efter, at de øvrige elever er startet.
Gruppeopdeling
Ved skolestart deles eleverne op i fire grupper med hver deres
farve.
De fire grupper dannes så eleverne, så vidt det
er muligt, er sammen med en eller to fra deres børnehave.
Grupperne rokerer cirka hver fjortende dag, således
at alle kommer i begge børnehaveklasser, og alle elever
prøver at gå i klasse sammen.
Rokeringen fortsætter indtil efterårsferien, men
kan dog stoppe inden, hvis billedet af de blivende klasser
viser sig tidligere. Ved hver rokering udsendes et forældrebrev
med informationer gældende for de kommende fjorten dage.
Formålet med denne opstart er at skabe mulighederne
for at danne to velfungerende klasser.
Opbygning,
fællesskab og det sociale samspil
Grundlaget for at indlæring kan finde sted er, at eleven
føler sig tryg og accepteret.
Gennem aktiviteter i legetimer, frikvartererne og i idræt,
skabes et fællesskab, som bygger på gensidig accept
og respekt.
Det
faglige indhold
Hver uge indeholder henholdsvis motoriske og musiske aktiviteter,
faglige emner samt leg.
De faglige emner omfatter sproglig opmærksomhed og matematik.
I sproglig opmærksomhed arbejdes på at gøre
eleverne lydbevidste bl.a. gennem rim/remser, stavelsesdeling
og sammensatte ord.
I matematik arbejdes med tal, geometriske former, relationer
(f.eks. større/mindre) samt matematiske spil og lege.
Danskværkstedet og matematikværkstedet bruges
som supplement til det daglige arbejde. Skolens læsevejleder
Vibeke Assens deltager én gang ugentligt i læse-undervisningen.
Samarbejde
med SFO
Det tætte samarbejde mellem børnehaveklasselærerne
og SFO skal sikre, at vi ser på barnets ressourcer fra
flere vinkler.
Derfor har hver børnehaveklasse en kontaktpædagog
i SFO, som børnehave-klasselærerne holder ugentlige
møder med.
Skole
- hjem samarbejde
Den daglige kommunikation foregår via kontaktbog og
postmappe, disse to befinder sig altid i elevens taske.
Der afholdes et årligt forældremøde, hvor
der vælges en forældrerepræsentant.
To gange årligt afholdes skole/hjem-samtaler. Den første
i okt./nov., hvor SFO samt børnehaveklasselærerne
er til stede. Den anden i maj/juni, her deltager foruden børnehaveklasselederen
den kommende klasselærer.
For at få et optimalt samarbejde forventer vi:
- At
vi samarbejder.
-
At I deltager i forældremøder og forældresamtaler
og bakker op om klasse- og skolearrangementer.
- At
I sørger for, at eleven møder til tiden
veludhvilet, forberedt og har sine ting i orden
- At
I mindst to gange ugentligt besøger ForældreIntra.
- At
I kontakter os ved første fraværsdag.
Skoleparathed
og modenhed
Det kan være svært at finde ud af, hvornår
ens barn er parat til skolestart. Lyt derfor til pædagogerne
i børnehaven eller kontakt os.
Inden skolestart bør eleven kunne følgende:
-
selv klæde sig på
-
selv klare toiletbesøg
-
modtage en kollektiv besked
-
skrive sit navn.
Skanderborg
Realskole anbefaler, at eleven fylder 6 år inden d.
31. december det år, hvor eleven er startet i august.
Vi
glæder os til samarbejdet.

|