Skolens
formålsparagraf
Skolens formål er
som alternativ til de kommunale skoler at drive en privat
grundskole i overensstemmelse med de til enhver tid gældende
love og bestemmelser om friskoler og private grundskoler.
Gennem et forpligtende
samarbejde mellem forældre, elever og lærere
sikres eleverne en optimal tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
arbejdsmetoder og udtryksformer på et niveau, der mindst
svarer til folkeskolens.
Med eleverne
i centrum lægges der i undervisningen vægt
på at udvikle evnen og lysten til at tilegne sig og
anvende viden samt at fremme egenskaber som selvstændighed,
alsidighed, tolerance, medmenneskelig forståelse og
social an-svarsbevidsthed i et
trygt miljø, hvor den enkeltes evner kan komme
til udtryk.
Med udgangspunkt i den danske
kultur
og tradition lægges der i den
pædagogiske/ faglige linie vægt på udvikling
og samfundsrelateret
undervisning ved anvendelse af de nyeste
teknikker.
Det er skolens mål
at udvikle elevernes evner og selvværd
på en sådan måde, at de både under
og efter skoleforløbet har de bedste forudsætninger
for at udvikle sig og aktivt engagere sig i samfundet.

|